Jeg har aldrig gået ret meget op i stereoanlæg, DVD-afspillere og hi-fi. Selvfølgelig, det er rart at have dem og jeg er da også glad for den funktion de har, men ligesom med min computer er jeg komplet græsk-katolsk overfor hvad mærke dimsen er eller hvad der er indeni. For mig virker det ret fint at tænke på computere og andre elektroniske dimser som en forseglet kasse med nogle bittesmå mænd i, der løber rundt med beskeder, lyd, billeder, fejl og så videre. Det er muligt jeg er en nørd, men ikke på teknikniveau.

Jeg har haft et konfirmations-stereoanlæg indtil for et års tid siden. Nu har jeg lånt et anlæg og jeg må overgive mig 舒 man kan godt høre at det er kvalitet! Det er en stor tung Denonforstærker. Til den hører der en CD-afspiller, en radio og.. en equalizer. Jeg havde nær fået et angstanfald af at kigge på alle de knapper sådan en sag har, men en ven hjalp mig med at indstille den og hold da op hvor kan man høre forskel!

Jeg har altså et lækkert anlæg nu. Men højtalerne, som jeg også har lånt, er mindst lige så fantastiske. Det er de der små fikse sager der tit hænger på cafeer, Bose hedder de. Tilsammen kan anlæg og højtalere spille så højt at jeg er sikker på at vinduerne ville forlade rammerne i mit værelse hvis jeg skruede helt op. Det er en fornøjelse at sætte “Afro-left” med Leftfield på, fyre godt op for volumen, ignorere de frustrerede bank fra naboerne og de sure tilråb fra gaden mens man hopper rundt med bassen i fødderne.

Det er åbenbart muligt at blive omvendt til at gå op i vellyd. Jeg håber sandelig ikke at jeg får en lignende åbenbaring hvad angår computere. Det kunne gå hen og blive en meget dyr affære.