På min arbejdsplads har mine kolleger og jeg gennem længere tid udviklet et superheltekoncept. Hver medarbejder har forskellige superkræfter og vi lægger os op af standarderne for superheltenavngivning ved at bruge de fine Boy- og Girlendelser. For eksempel Problemsolver Boy, Cookie Girl eller mig - jeg hedder Moneyspender Girl. Det er sikkert og vist at det er Cookie Girl der har de sejeste superkræfter. Når hun bliver sur på folk, kan hun forvandle dem til kajkager! Nå, men på berlingske.dk kan man i dag finde en afstemning om dumme superhelte. Det er jo helt pragtfuldt at et ellers knastørt medie som Berlingske Tidende har sådan en afstemning. Jeg stemte selvfølgelig ja, men det er nok fordi mine superkræfter består i at kunne tømme et dankort på rekordtid, og det er jo i sig selv ret dumt. Afstemningen var dog også affødt af en mere alvorlig artikel, om at små drenge ikke helt forstår at de ikke kan klatre på vægge når de har et spidermankostume på.

Kommentarer

  • Den , sagde kimblim:

    Jeg føler mig overset. Glemt. Udenfor. Going into SlaughterBoy mode...

  • Den , sagde Camilla:

    Ej undskyld!! Du er jo selvfølgelig Lummer Boy!

  • Den , sagde Maria:

    Yes CookieGirl rocks! Ja det var virkelig skægt med den afstemning, men naturligvis synd hvis nogen børn rent faktisk tror de kan flyve, hvis de er superman!

  • Den , sagde kimblim:

    Jeg ved ikke om jeg er helt tilfreds med Lummer Boy...

  • Den , sagde Camilla:

    Jamen OK. Er HTML Boy sejere?

  • Den , sagde kimblim:

    HTML Boy er vildt sejt!
    Highly Trained & Motivated Lummer Boy??? Not so much...

  • Den , sagde Camilla:

    Vi lader betydningen af forkortelsen være en hemmelighed så. Alle vinder!