Jeg har været ualmindelig aktiv på det seneste. Jeg har hele mit liv inderligt hadet at løbe, men for en halvanden måneds tid siden bestemte jeg mig for at jeg var nødt til at lære at holde af det. Det ville være løgn i min mund at påstå at jeg er kommet til at holde af det endnu, men det er klart blevet mere rart at løbe end da jeg startede. I starten kunne jeg allerede have haft 3 nær-døds-oplevelser efter 1.5 km, og tempoet var næppe målbart. Det med målbarheden ved jeg faktisk, for jeg har en Nike+dims i mine sko, der sladrer om distance og tempo. Og tillad mig at komplimentere Nike og Apple her.. Det er en rigtigt god motivationsfaktor at man kan se en animation af en umuligt fit kvinde der løber hen over den ynkelige graf man kommer hjem med i sin iPod. Nej, helt ærligt - det er ret fedt at man kan se man forbedrer sig. Selv en blondine som mig kan se fornuften i statistik og grafer når der er kalorieforbrænding involveret.

Sidst i august løb jeg 5 km i Urbanmoves-løbet. Det er nok den længste distance jeg har løbet i mit liv uden at gå. Der er heldigvis ikke røget nogen billeder af mig på Urbans hjemmeside, for så ville man kunne se mig være pæonrød i bærret. Men jeg overlevede da og kom i mål på et stykke under 30 min. Langt over forventning og meget tilfredstillende at gennemføre uden at være nødt til at gå.

I går var jeg med i et triathlon i Blovstrød. Distancerne var 200 m svømning, 13 km cykel og 2,5 km løb, så her skulle de fleste kunne være med. At svømme 200 m regner jeg for en tur på en luftmadras og det er jo ikke sjældent at jeg cykler de 33 km jeg har på arbejde. Så min strategi var at fyre den af i alle discipliner - jeg havde jo lige klaret mig godt i et 5 km løb, så det syntes såre simpelt.
Svømningen gik fint, men da jeg kom op af vandet var jeg ret forpustet. Og det var jeg resten af de 58 minutter jeg skulle bruge på at komme i mål. Jeg fik aldrig styr på den vejrtrækning, hverken på cykel eller på løberuten, så jeg havde et par nær-døds-oplevelser der i suspekt grad mindede om da jeg startede med at løbe.
Jeg er ikke overbevist om at det er lykken at være triatlet, men mon ikke jeg vil prøve igen. Det må sgu’ da blive nemmere jo bedre form man er i.