Blogs

Pendleri

dec 4 2007
Det hus vi er flyttet i ligger i Hillerød. Der er dejligt i Nordsjælland - grønt, smukt og god plads. Der er bare lige det med at det tager lidt længere at komme på arbejde end den tid jeg før brugte på at flå gennem traffikken fra Nørrebro til Sydhavnen på Cykel. Jeg har godt nok en bil, men jeg har slet, slet ikke tålmodighed til at sidde i en kø. Der går ikke meget mere end 10 minutter før jeg har lyst til at slå samtlige med- og modbillister ihjel, så min puls er langt over hvad den bør være når jeg sidder bag rettet. Jeg må altså tage toget.

Jeg er ikke død

nov 22 2007
Og jeg har tænkt mig at jeg endnu en gang skal til at genoplive min weblog. Jeg kunne jo for eksempel skrive om at jeg har fået en hund. Eller er flyttet i hus.

En mærkelig dag for mine ører

maj 24 2007
Hov! Det er godtnok længe siden det er sket at jeg har nydt at lytte til Anne Linnet. Meget, meget længe. Det var sangen "Tal til mig" jeg nød at høre. Ved ikke hvad der skete.

Når man bedre kan se

maj 10 2007
Da jeg havde været nede og hente mine nye briller her til morgen var verden pludselig anderledes tydelig.

Det er vel næsten reklame

apr 19 2007
Når jeg skriver at jeg er ret glad for at man kan købe DRM-fri musik ovre på cdon.dk.

En ubehagelig film

apr 17 2007
Maria og jeg så Al Gores film An Inconvenient Truth her til aften. Det er en vældigt amerikansk film, men manden har et budskab. En film jeg ikke er ked af at jeg missede i biografen, men bestemt værd at se. Det meste af filmens tid går med at Al Gore forsøger at råbe folk op med meget foruroligende grafer og billeder af smeltende poler og druknende isbjørne. Og det gør han nu meget godt.

Aprilsnar

apr 2 2007
En af de bedre fra homotropolis.dk. Jeg havde nær tabt kaffen i tastaturet!

Blindskrift

mar 28 2007
Jeg har været på kursus i blindskrift, eller 10-fingersystemet i de sidste to uger. Det var meget, meget kedeligt. Fair nok, underviseren advarede os allerede første dag om at det ville blive kedeligt, men at det var det der skulle til. Men det gør det ikke mindre sygt at sidde og se på en skærm mens man hører en stemme sige hvilke bogstaver man skal trykke på.. Nå, men i virkeligheden skrev jeg OK hurtigt i forvejen, men på den helt forkerte måde.

Advarsel til superhelte

mar 21 2007
På min arbejdsplads har mine kolleger og jeg gennem længere tid udviklet et superheltekoncept. Hver medarbejder har forskellige superkræfter og vi lægger os op af standarderne for superheltenavngivning ved at bruge de fine Boy- og Girlendelser. For eksempel Problemsolver Boy, Cookie Girl eller mig - jeg hedder Moneyspender Girl. Det er sikkert og vist at det er Cookie Girl der har de sejeste superkræfter.

Smid væk!

feb 20 2007
Mit ret store loftsrum er desværre blevet inddraget til beboelse. Jeg skulle derfor tømme det i weekenden. Og føj, hvor er det skræmmende hvor meget lort man kan akkumulere på 7 år. Jeg har smidt 4-5 kubikmeter skrammel ud. Jeg forsøger at bruge reglen om at man skal smide ting man ikke har brugt i to år ud. Som eksempel på hvad der faldt for den regel kan nævnes min ekskærestes Buffalostøvler(!), noter til et fag der hed "EDB for humanister", et rustent fonduesæt og spandevis af gammel maling i ukurante farver. Nå, men jeg endte med at have et ret ryddeligt kælderrum og et tomt loftsrum.

Sider