Camillas blog

Pfffts, siger jeg bare

jun 9 2008
Det er da at sælge ud, frøken Punk. Næh, rigtig punk-parfume lugter af absint.

Guitar Hero

maj 15 2008

Er skrupsjovt! Jeg er selv blevet smittet og er i fuld gang med at smitte mine venner. Annette har taget det til sig i den grad.

I kategorien tossede væddemål

maj 14 2008
Må det seneste jeg har lavet indgå. Det er min kollega Hr. Blim (som synes at være min kollega uanset om jeg har skiftet job) og jeg der har væddet om følgende: Jeg ryger ikke fra tirsdag i denne uge til fredag midnat. Kim er ikke lummer i samme periode. Selvom man skulle tro jeg var født til at ryge, så god som jeg er til det, så tror jeg faktisk at det er mest naturstridigt for Kim ikke at være lummer. Jeg ser frem til at indkassere en middag på Sticks and Sushi.

Motion og arbejde

mar 12 2008
Kan tilsyneladende godt kombineres. Se bare ham her.

Hi-tech strømere

feb 7 2008
Man bliver ikke ligefrem stolt af at være dansker når man læser det her.

Trykt spam

jan 18 2008
Der er nok ingen af os der kan se os fri for spandevis af spam. Det er heldigvis nogenlunde nemt at komme af med, hvis man har et spamfilter som det der f.eks. er i min gmail. Man skal hverken slæbe det til en papircontainer eller bekymre sig om der mon boede en sød abe i det træ der har ladet livet for at jeg irriteret kan fjerne en tryksag fra min dørmåtte. Ganske som Schack hader jeg tryksager i min postkasse, med mindre det er en check fra banken.

Det er ikke til at se det....

jan 17 2008
Men jeg har skiftet webhotel.. Af samme grund som hr. Blim har jeg måttet finde mig et sted at have mine filer.

Tankevækkende billeder

jan 15 2008
De her billeder er ret fede.

20 år uden sprut?

jan 4 2008
Jeg har aldrig været hverken ked af eller utilbøjelig til at drikke et par øl ved enhver given lejlighed. Men det sidste års tid har jeg fået værre og værre tømmermænd. For et år siden fik jeg - måske hver 10. gang - onde, onde tømmermænd der tvang mig til at være lige i nærheden af noget jeg kunne kaste op i. På kun et år er det så blevet til hver eneste gang. Det er faktisk så slemt nu at jeg nærmest ikke gider at drikke alkohol mere. Jo, jeg kan da godt drikke en halv øl, men allerede ved 2 flaskeøl leger jeg med skæbnen.

Nuttet Pony

dec 4 2007

Nu når jeg har genoplivet min weblog skal mit publikum da heller ikke snydes for et billede af min efterhånden ret store hund.

Sider