Rygestop v 2.0

maj 11 2011

Stub it and Bin it

Jeg er ikke helt klar over hvor mange gange jeg er holdt op med at ryge. Men det er mere end 10 i hvertfald! Jeg plejer at sige om mig selv at jeg er herregod til at holde op med at ryge - bare utroligt dårlig til at holde det. Jeg falder altid i igen efter 2-4 uger. De første to uger er de nemmeste - efter dem venter resten af livet. Bummer!

Jeg har meldt mig til et rygestopkursus på mit arbejde. 5 x 2 timer med nogle kloge ord om rygning hver uge håber jeg. Det er tydeligt at jeg har brug for hjælp - jeg kan tilsyneladende ikke finde ud af at holde op med at ryge, hvor end åndsvage væddemål mm. jeg kan finde på for at narre mig selv.

Min stakkels blog får stort set aldrig nogen posts, men jeg vil prøve at skrive om rygestop her i denne omgang. De kloge siger at det er en god ide at dele det med verden og da jeg ikke er fan af at dele noget som helst på Facebook, må det bliver her. Jeg har også fået lektier for - jeg skal skrive ned hvad der er af foredele/ulemper for mig ved at ryge:

Fordele

  • Det er hyggeligt!
  • Det er socialt - vi ved jo allesammen at det altid er i køkkenet den gode fest er.
  • Der er noget identitet i det. Ikke på den der orv-Camilla-fra-9-klasse-er-sej, men jeg har været ryger i snart 20 år, så mit selvbillede er ret præget af det.
  • Det er en lille virkelighedsflugt. Hvis man har stress på er det en dejlig pause.
  • Jeg skæpper godt i skattekassen.

Ulemper

  • Det stinker.
  • Det er dyrt.
  • Min mor synes det er en piv-dårlig ide.
  • Min kæreste synes det er en piv-dårlig ide.
  • Alle i mine omgivelser (minus rygerne) synes det er en piv-dårlig ide.
  • jeg kommer aldrig til at købe marathon med 20 smøger om dagen. OK, det gør jeg nok ikke under alle omstændigheder, men alligevel!
  • Det er mere og mere besværligt at ryge når man går ud - man skal ud på gaden og alt det. Det er noget jeg også som ryger ikke har haft noget imod - jeg synes det er underligt at være indendørs når der bliver røget nu.

Det var de lektier jeg havde for i denne omgang. Og jeg har allerede lavet dem i dag! Det er noget af en præstation, da jeg i høj grad er typen der udsætter ting til allersidste øjeblik. Jeg må vel være motiveret tænker jeg!

Det skal lige siges at jeg ikke nødvendigvis er stoppet endnu. Vi aftale en stopdato sammen på holdet - det bliver d. 22 maj. I mellemtiden skal jeg føre en slags dagbog på henholdsvis en hverdag og en weekend-dag og skrive hvornår jeg ryger og hvordan de cigaretter var. Allerede der er jeg ret pas på dem, så lad os se om jeg forsøger at stoppe inden. Jeg gider dog ikke at falde i for gang nummer 400, så måske jeg bare skal gøre som resten af holdet. Det kan jeg tænke lidt over.

Distraktioner

I min fine folder jeg har fået udleveret står der at det er en god ide at finde på noget der kan distrahere en. Der bliver foreslået alt fra strikken til løb. Jeg tager løb. Jeg har købt en app til hele 10 USD til min sørgelige HTC-telefon, så jeg kan komme fra sofaen til 5 kilometer.

Kommentarer

... på at du ikke tør vædde?

PS: Rend mig i røven med din "Din hjemmesides URL er ikke gyldig. Den skal være fuldt kvalificeret, dvs. den skal være på formen http://eksempel.com/mappe/." og efterfølgende captcha ;)

Jeg vil ikke vædde!!

Hvordan indtastede du din url? Det lyder da sært :)

Tilføj kommentar