Dårligt webdesign

Forsiden
Camillas sider
Det mener jeg!
Ting jeg er stolt af
Det danske sprog
Om xoc.dk
Webdesign
DÃ¥rligt webdesign
MSPaint
Links
Freebord
Rollespilscitater

Denne side er tænkt som en hjælp til at tænke over hvad man skal passe på når man skriver websider. Jeg linker til sider jeg af forskellige grunde mener har et dårligt webdesign. Det er ikke ment som hetz mod nogen og hvis din side er at finde her mod din vilje, så skriv en mail og den bliver fjernet.

Hvis du har fundet en side du mener har den tvivlsomme ære af at høre til på denne side så send en mail.

  • For at starte med en dansk side kan vi tage et kig på DGI-byens side. Den er holdt i nydelige farver, selvom jeg godt kunne ønske at teksten var mørkt på lyst. Det der er galt med denne side er, at alle der ikke lige har en 21'' skærm kan kun se halvdelen af siden! Designeren af siden har tydeligvis haft en stor skærm og har ikke tænkt på at skærmbilledet skal kunne tilpasse sig folk med små skærme, eller folk der ikke maksimerer deres browservindue. Desuden tog det mig et godt stykke tid at finde ud af at man scroller op og ned med de fikse små pile inde i billedet, i stedet for den vante og udmærkede scrollbar i ens browser.
  • Denne side er aldeles forfærdelig! Den hedder The Horrible Web Page, et ganske velvalgt navn. Jeg tror også at det er med vilje, men den er et fint eksempel på hvordan frames kan være meget irreterende. Prøv at kilkke på poolballerne ude til venstre et par gange og prøv så at tryk på tibage-knappen i din browser. Eiyjh! det er irreterende!
  • McDonalds har valgt en meget mærkelig brug af frames. Det kunne godt se ud som om indholdet må vige for den store mængde reklamer der er på siden. Man skulle tro koncernen havde penge nok til at undgå reklamer på deres hjemmeside.
  • Noget andet der også er irreterende er sider med en intro. En intro kan være flot, men hvis den ikke har noget på hjerte synes jeg den er spild af min tid. Her er et frugtfirma med lyd og ting der blinker.
  • Egentlig er jeg enig i budskabet, men hvis de ikke har andet at sige end fuck Anders Fogh, så er det måske en lidt overflødig side. Den er i hvertfald et udmærket eksempel på at det er vigtigt at have mere end en sætning på hjerte når man laver en hjemmeside. Faktisk er indholdet efter min mening 90% af en side og designet og funktionaliteten kun 10%.
  • Så er der selvfølgelig siden der er så grim og dårligt fungerende at det stinker langt væk. Uglysite gør en dyd ud af at være grim og den linker til en række udvalgte grimme sites.

Don't be too proud of this technological terror you've constructed. The ability to destroy a planet is insignificant next to the power of the Force.
- Darth Vader in "Star Wars Episode IV" -


Camilla Krag Jensen
camilla(a)xoc.dk
Senest ændret for virkelig lang tid siden