kævl

Det er heldigt man kan lide involde..

Når man læser forkert på skiltet i kantinen hvor der står "Hjertegryde". Det er lidt noget andet end hjortegryde.

Tag en kiks, Karsten

Man kan læse i denne artikel i Politiken, at den færøske republikanske politiker Karsten Hansen brød ud i gråd da et forslag om at homoseksuelle skal lovbeskyttes mod chikane blev vedtaget. Og så er det bare jeg spørger: er det ikke lidt fimset at sidde der i Lagtinget og tude? Hva' Karsten?

Affekteret

Jeg springer bare lige ud i det. Jeg synes komikeren Uffe Holm er en nar. Jeg hørte ham i et radioprogram i går hvor han tale sammenlagt 4 minutter vil jeg vurdere. Han er jo så fænomenalt selvfed og affekteret at høre på at jeg fik kvalme lige der i bilen. I øvrigt ikke et godt sted at få kvalme fordi man kan ikke rulle vinduet ned i førersiden *). Det ville gøre en eventuel opkast-situation meget ubehagelig.
Nå, men jeg er jo selv fra kraftcenteret indenfor affekterede dialekter, så man skulle mene at jeg kan tåle at høre på sådan en jeg-har-klud-i-halsenfyr. Men han er jo også dum at høre på oveni at være irriterende, så der går grænsen altså.

*) Det kan man faktisk godt - man kan så bare ikke rulle det op igen. Så må man jo vælge.

Barndomsminder blegner åbenbart

Da jeg var lille var sismofytter ret svære at få fat i.

Jamen jeg har da lige fået løn!

Hvad skal man dog vælge i denne brugervenlige automat?? Huh?

Hrmpf!

Jeg har i dag fundet ud af at dem der egentlig er bedst til at være pigefornærmede er mænd!

PC- nu med knallert

Jeg er ikke imponeret over Dell. Vi har fået nye computere på mit arbejde - nogle store sorte bokse fra Dell. Og jo, tingene går da hurtigere end de gjorde på den gamle computer, men med en Dellkasse er man også akkompagneret af en temmelig insisterende støj der lyder lidt som om en knallert drøner rundt inde i kassen.

Lydstyrken stiger hvis man beder computeren om at udføre arbejde. Og det er jo lidt derfor man har den.

When Valhalla freezes over

Hvad har de gang i hos Diplom-is? Det er da den dummeste reklame jeg længe har set. Det er den med faderen der forklarer sin knægt at når gode vikingekrigere døde så kom de til et sted kaldet Valhalla hvor det flød med dejlig flødeis.
OK, så langt så godt. Jeg er ikke ekspert på vikingernes livret, men jeg skulle mene at kummefrysere ikke var almindelige, så flødeis er nok en ret urealistisk kandidat.

Således

Således skete det i de dage hvor det således var påske i året hvor tiden således var inde til at Camilla skulle aflevere sit speciale når det således var blevet d. 1. juni. Således gik det op for hende at således som hun skrev rapport ville ordet således forekomme med en gennemsnitlig frekvens der således mindede om frekvensen hvormed et menneskehjerte således slår på et minut. Således blev hun overordentligt irriteret på sin skrivestil.

Fem hurtige jeg elsker

  • At hade mit speciale
  • Den lokale
  • Portishead
  • Den lokales øl
  • Tanken om at blive færdig med mit speciale
Udgiv indhold