Jeg har meget sjældent mareridt. Jeg kan faktisk nærmest ikke huske hvornår jeg sidst havde et. Lige bortset fra i nat. Man drømmer vel om det der er relevant for ens hverdag, så jeg drømte at jeg var småfuld på en bar. Pludselig begyndte gulvet at ryste og der lød nogle ordenlige brag. Ikke usædvanligt når man opholder sig på en bar, men det tog til i styrke, så folk gik udenfor.

Alle var på gaden, for på himmelen var der en gigantisk og meget smuk Mandelbrotfraktal, der lavede en helvedes larm og et jordskælv for hver iteration. Vandet i Københavns havn steg også for hver iteration, så jeg flygtede op i rundetårn. Deroppefra stod jeg så og vidste at jeg snart ville drukne, men jeg måtte bare se på den dødeligt smukke fraktal.

Kommentarer

  • Den , sagde Peter Brodersen:

    Du tilbyder vel ikke et live feed fra dine drømme? Det lyder som god nørd-underholdning! :)

  • Den , sagde Camilla:

    Det ville være smart. Særligt fordi jeg sjældent selv kan huske hvad jeg drømmer - så kunne jeg jo bare læse mit feed om morgenen.

  • Den , sagde Peter Brodersen:

    Måske du dog ville have interesse i at kunne redigere dit feed først? Vi skulle jo nødigt have en Janet Jackson-skandale!

    Løsningen må så være at indlægge et fem sekunders delay på dine drømme... eller... noget...!

  • Den , sagde Camilla:

    Ja du siger noget... jeg tror slet ikke at jeg lægger mine drømme ud som et feed alligevel. Det jeg drømte i nat vil jeg egentlig gerne have for mig selv.

    Camillogs læsere må nøjes med de kedelige, sexblottede nørdedrømme.

  • Den , sagde Peter Brodersen:

    .. eller også må du bare til at oprette et betalingssite :-D

  • Den , sagde Bob:

    Hello,
    My name is Robert Dunkle. I recently discovered that 2 of my children, missing since 1989 when their Mother took them to Denmark, may be attending school in Odense. The given names were changed. I am to understand that they now go by the names Michael og Anne Jensen born in 1987 and 1988. They were born in Provo Utah. Mothers name is Lise Hjarup Andersen ( Jensen) and may be married to Torbin Jensen. They attend the Mormon Church in Odense. If you have any information regarding my 2 children.We believe she was at one time at mindelundsvej 104 Odense. Please send this message on to others.
    Mange Tak
    Bob Dunkle

  • Den , sagde Camilla:

    Onkel Dunkel? Er det virkelig dig? Jeg troede sgu' du var en legende fra sangene.