Jeg fik aldrig set Jackass - The Movie da den gik i biografen. Det er jeg nu ikke så ked af, for jeg er ikke sikker på at den er en biografbillet værd. Jeg er stor tilhænger af Blockbusters “5 favoritter i 5 dage” og i denne uge røg Jackass med hjem. Jeg så den i går og jeg må sige at det er nogle drengerøve der af og til går over stregen. Men for det meste er de nu sjove.

Det er sært hvad man reagerer på. Jeg havde ikke nogen problemer med at se Johnny Knoxville blive slået bevidstløs af en Butterbean, en gigantisk bokser. Jeg klarede også fint at se Dunn stikke en legetøjsbil op i røven for derefter at gå ned til en røngtenklinik for at se hvordan de reagerede på billedet. Til gengæld var det slemt at se dem skære huden mellem fingrene og tæerne op med papir. Av sgu’ da! Det er jo ikke en gang sjovt. Men hvor er det sjovt at se Johnny stå på rulleskøjter med fyrværkeriraketter spændt bagpå. Simpel, men genial idé. Måske skulle man prøve.