Så skete det. Kombinationen af en mådenlig løncheck og min udtalte beundring for Apples produkter førte til min anskaffelse af en iPod. Det blev en smuk iPod mini 4Gb. Den skulle godt nok have været pink, men pengene brændte i min lomme og den var altså kun hjemme i alugrå. Men OK, der er jo stadig en iPod indeni. Jeg er tosset med at jeg kan slutte den til mit (i øvrigt også nye) anlæg. Det gør lige pludselig playlists til en brugbar ting.
Det er en stor fejl at jeg ikke har en mac. Jeg lover hermed at den næste computer jeg køber bliver mac. Jeg kan næsten ikke vente. Spørgsmålet er bare om jeg kan leve uden UltraEdit, som kun kører på windows. Det bliver svært.. Jeg har lige købt - ja der er faktisk folk der betaler for software - licens til den nye version 11.0 som jeg er ret begejstret for.
Kommentarer
Den , sagde Jonas:
Mmmm, iPods er fine, majet fine endda.
Mht dit næste computerkøb og lødige editorer, så kan jeg anbefale TextMate fra http://macromates.com/ - udviklet af en dansker, faktisk. Den er virkelig god.
Den , sagde Camilla:
Tak for tippet! Den ser lækker ud. Den ligner faktisk UltraEdit lidt - bare med lækker GUI og UNIXifiseret. Det kan da kun være godt.
Jeg er ret overbevist om at hvis jeg får fingre i en bærbar mac, så skriver mit speciale sig selv. Hmm. Eller måske skulle jeg vente med at købe den til jeg har afleveret?