Kald mig bare nostalgiker Men neonreklamerne ved Dronning Louises bro skal altså se ud som de altid har gjort. For nogle år siden sneg der sig en Tuborg Classicreklame ind og det var jeg ikke meget for. Men OK, der er sgu’ Tuborgreklamer overalt.

Emmerys opfatter jeg som en kæde der gerne vil være lidt eksklusiv. Jeg ved godt at Irma, der vel også gerne vil være eksklusiv, har siddet på den stribe neonreklamer altid, men Emmerys altså! Det er utjekket. Hrmpf! Jeg tror jeg boykotter dem. De bliver helt sikkert smadderkede af at miste de ca. 35 kroner jeg lægger derinde årligt.

Kommentarer

  • Den , sagde Sanne:

    Det ville derimod gøre mere ondt på dem, hvis *jeg* holdt op med at købe deres brød. Menaltså. De er jo leverandører til Aarstiderne. Hvad skal der ellers være i min brødpose?
    Teoretisk støtter jeg op om din plan.

  • Den , sagde josefine:

    det er jo bare ment som en spøg.
    jeg vil ikke undværer det gode brød og andre skønne varer pga. et fjollet lysskilt.

  • Den , sagde Camilla:

    @Sanne
    Tak for den teoretiske støtte :-) I teorien er jeg også imod McDonalds - men når jeg har tømmermænd er jeg ikke..

    @Josefine
    Mener du det er en spøg fra Emmerys? Det kan da godt være, men det er da en dyr en af slagsen så.