Hvad har de gang i hos Diplom-is? Det er da den dummeste reklame jeg længe har set. Det er den med faderen der forklarer sin knægt at når gode vikingekrigere døde så kom de til et sted kaldet Valhalla hvor det flød med dejlig flødeis.
OK, så langt så godt. Jeg er ikke ekspert på vikingernes livret, men jeg skulle mene at kummefrysere ikke var almindelige, så flødeis er nok en ret urealistisk kandidat.

Der hvor filmen knækker helt er når han siger chokoladeis! Hvad er chokolade lavet af? Kakaobønner! Voksede de i skyggen af birketræer i Skandinavien i vikingetiden? Det tror jeg ikke. Jeg er klar over at det faktisk var vikinger der opdagede Amerika, men det var så vidt jeg ved New Foundland de fandt - ikke Mellemamerika hvorfra kakao stammer.

Det er sgu’ da ikke mærkeligt at børn synes voksne er åndsvage nogle gange. Den reklame er ganske enkelt fornærmende dum. Hrmpf!

Kommentarer

  • Den , sagde Annette:

    Det kan godt være at der er mange aspekter i Diplom is's reklame som ikke er 100% realistiske, men nævn mig en reklame der er det? Er det ikke det reklame er kendt for, at skabe et drømmende univers, som vi kan blive forført af. Ligesom Frisko der lover dig god og forførende sex hvis du spiser Magnum, er dette mere realistisk?

    Er det realistisk at det Jakob Holm's "Cillit-bang" gør havemøblerne rene før kluden rammer stolene... ER dette ikke endnu mere fornærmende at tro at nogle hopper på dette, men hov det gør vi jo, er der ikke noget med at Cillit-bang er blevet en drønende succes?

  • Den , sagde Camilla:

    Hmm. Du har da helt ret. Min udeladelse af andre reklamers dumhed skulle da heller ikke forstås som om jeg at accepterer alt hvad de indeholder! :-)

    Jeg tager det for givet at folk ruller med øjnene når de ser Lotte Heise reklamere for Vanish eller Jakob Holm for Cilit Bang.

    Hvis man vil forføres af en viking - frisk hjemvunden med solbrun kulør fra Mellemamerika og med en fryseindretning til rådighed, er reklamen da et fint drømmende univers.

  • Den , sagde Niels Brinch:

    Valhalla chokoladeis helt fortryllende godt. Jeg kan godt leve med reklamen er dårlig når produktet er godt. (ingen har betalt mig for at sige det her)