Så er jeg startet på mit nye job hos TDC. Jeg har været der i to dage og er ret rundforvirret. Når man er vant til et lille firma er det lidt vildt at arbejde i en bygning der er så stor at folk med bedre stedsans end mig sandsynligvis er faret vild og sultet ihjel. Men det lader til at være en fed udviklingsafdeling. Og det ser ud til at mine opgaver bliver lidt blandede - lige som jeg kan lide det. Jeg sidder i en webudviklingsafdeling, så jeg skifter fra J2EE til PHP. Jeg har altid haft et blødt punkt for PHP - det er så herligt belønnende og simpelt i forhold til Java. Nu må vi se om jeg kommer til at savne en compiler.