Jeg har aldrig været hverken ked af eller utilbøjelig til at drikke et par øl ved enhver given lejlighed. Men det sidste års tid har jeg fået værre og værre tømmermænd. For et år siden fik jeg - måske hver 10. gang - onde, onde tømmermænd der tvang mig til at være lige i nærheden af noget jeg kunne kaste op i. På kun et år er det så blevet til hver eneste gang. Det er faktisk så slemt nu at jeg nærmest ikke gider at drikke alkohol mere. Jo, jeg kan da godt drikke en halv øl, men allerede ved 2 flaskeøl leger jeg med skæbnen. Der er ikke megen trøst i at min mor siger at hun har haft det på samme måde, men at det gik over. Hun havde det sådan fra hun var 30 til hun blev 50! Man skal jo se på den positive side af tingene, så jeg vælger at tro på at mine venner bliver vilde med mig fordi jeg altid kan køre allevegne når vi går i byen. Måske jeg skulle pimpe Tipoen med et stereoanlæg med masser af bas og noget blåt lys under bilen. Så kan jeg cruise med mine fulde venner med stil.