Der er nok ingen af os der kan se os fri for spandevis af spam. Det er heldigvis nogenlunde nemt at komme af med, hvis man har et spamfilter som det der f.eks. er i min gmail. Man skal hverken slæbe det til en papircontainer eller bekymre sig om der mon boede en sød abe i det træ der har ladet livet for at jeg irriteret kan fjerne en tryksag fra min dørmåtte. Ganske som Schack hader jeg tryksager i min postkasse, med mindre det er en check fra banken. Jeg har længe kørt en indædt krig mod Søndagsavisen, som jeg nok må indse at jeg tabte. Selvom jeg havde “reklamer? nej tak” og et særligt klistermærke fra Søndagsavisen selv med en avis med en streg over, fik jeg den f*** avis næsten hver weekend alligevel. Jeg vil anslå at jeg nu (fordi min kæreste ikke vil være med til at have skiltet med ingen reklamer på døren) får over et kilo reklamer om ugen. Og det producerer mange stakler:
- Postbudet der skal slæbe det
- Træet der blev brugt til det
- Mig der skal irritere mig over det
- Skraldemanden der skal bære det væk
Og en hel bunke andre sikkert. Det jeg vil frem til er at supermarkeder, sportsforretninger, isenkræmmere, elektronikbikse og alle de andre der trykker spam skulle ta’ og blive digitale! Det er det de unge vil ha’! Elektronisk spam er meget lettere at skille sig af med.
Kommentarer
Den , sagde Katrine:
Ak ja, men digitale reklamer er bare meget svaerere at tage med paa toilettet:)
Den , sagde Camilla:
Korrekt. Men så må vi finde en løsning.. En Reklame-tablet-PC der kan tåle beskidte fingre eller noget!