Jeg har været på biblioteket for at forsyne mig med læsestof til denne sidste uge af frihed inden semesteret går i gang for alvor. Jeg har vist aldrig læst en bog om en kunstner før, men jeg faldt lige over Hayden Herrera’s bog om Frida Kahlo. Jeg har jo en svagt punkt for latinamerikansk kunst og litteratur — både moderne og præcolumbiansk. Udover at være fyldt med flotte farveplancher af hendes kunst er der også fotos og beskrivelser fra hendes liv.

Dette lille digt eller liste er fra hendes dagbog, hvor hun havde malet nogle farver og beskrevet dem.

  • GRØN: varmt og godt lys.

  • RØDLIG PURPUR: Aztekisk. Tlapali aztekisk ord for “farve” brugt til tegning og maling. Gammelt blod af figenkaktus. Den ældste og mest levende.

  • BRUN: Farven på mole, det visne blad. Jord.

  • GUL: vanvid, sygdom, frygt. En del af solen og af glæden.

  • KOBOLTBLÅ: elektricitet og renhed. Kærlighed.

  • SORT: ingenting er sort, ingenting.

  • LØVGRØN: blade, tristhed, videnskab. Hele tyskland er denne farve.

  • GRØNGUL: mere vanvid og mysterium. Alle fantomerne er klædt i denne farve … i hvert fald deres undertøj.

  • MØRKEGRØN: dårlige nyheder og gode forretninger.

  • MARINEBLÅ: distance. Ømhed kan også være denne farve.

  • MAGENTA: Blod? Ja, hvem ved?

Smukt og simpelt. Trods min inherente stavefascime bærer jeg over med at tlapali er stavet forkert, for det er da genialt.

Men det skulle altså have været tlapalli.

Kommentarer

  • Den , sagde wirr:

    Hm, hm, hm: står Tysklands farver - sort, rød, guld - ikke for død, blod og penge? Man skal nok være opvokset i regnskoven for at associere løvgrøn med ensfarvethed, tristhed og videnskabelighed.

  • Den , sagde Camilla:

    Jo, du har nok ret. Et udslag af etnocentri fra Kahlos side. Endvidere er jeg ikke sikker på at hun nogensinde har været i Tyskland. Så det er nok ikke helt velunderbygget. Men meget følt.