indernettet

Bliv ruineret uden at spilde penge

Hvis det ikke var for maskinoversættelser ville mit liv være langt fattigere.

get_ripped.png

Mon det skulle have været ripped? Eller måske bare "mere markeret"?

En af storbyens ninjaer

Det er for vildt det her. Omkring 1 min og 20 var jeg ved at falde ned af stolen.

Vildt

Ovre hos Hr. Blim taber han kæben over ny teknologi. Og det kan jeg godt forstå. Jeg må følge trop og linke til det her fantastiske 3D show.

Opdater din Flashplayer og lad dig undres!

Twitter

Ret sjov lille film om Twitter. Og.. Jeg kan faktisk godt lide Twitter skal det lige nævnes!

Google for sprogkrakilere

Folk der kender mig vil med sikkerhed bevidne at jeg er en lille smule ordkløverisk når det gælder sproget. Jeg har aldrig haft så nemt ved at høre folk sige "rorange" om farven som appelsiner har - eller "binke" om de udendørsmøbler der ofte står i parker.

Jeg vender tilbage til min trang til at rette på sproget, men jeg vil først lige komplimentere Google for de muligheder de giver en for at tilpasse indhold og udseende. For eksempel er jeg meget glad for mit nye Gmail-theme ved navn Ninja. Supersejt at man kan stjernemarkere sine emails med kastestjerner!

Når nu man har alle disse tilpasningsmuligheder, tænkte jeg at der også kunne være tilpasningsmulighed på "mente du ...."-funktionen man ser når man søger med Google. I stedet for det lidt spage "mente du..."?, kunne en instilling lade en vælge en mere aggresiv stil til forslaget. For eksempel som denne her:

google_language.png

Der er kun en lille fejl i den plan: Det bliver jo kun mig selv der ser beskederne og jeg laver jo aaaaldrig fejl.

How to copy paste

Der er sikkert stadig mange mennesker der ikke kender til copy paste. Men heldigvis for dem har jeg fundet et meget instruktivt site der går i dybden med fænomenet. Her kan man læse om mange aspekter af copy paste og der er sørme også noget om copy pastekultur.

Nu med Drupal!

Igen har min stakkels forpinte weblog måttet lide en lang hiatus. Jeg gik i gang med at opdatere Wordpress som jeg har været ret glad for at bruge, men jeg måtte give op. Der var noget der var alvorligt knækket i min database og selv den mest indædte googlen fik gav mig ingen hints. Og når man nu går og kalder sig selv drupal-udvikler er det vel også ret oplagt at ens weblog kører Drupal. Så det gør den nu.

Jeg har (grundet mine lidet overbevisende designevner) nappet et theme på drupal.org og lever med det. Ellers er der ikke noget revolutionerende ved sitet - det skulle da lige være lidt flere døde links. Dem arbejder jeg på..

Nu sker der noget

.. her på sitet. Det er ved at være længe siden, så jeg tænkte at når man ikke har noget klogt indhold at skrive - så kan man jo altid formattere det på en ny måde. Det er hermed gjort. Nyt tema til min weblog. Og nej, det er ikke mig selv der har lavet det. Når jeg skal gøre ting med CSS uden hjælp bliver det grimmere end hvis jeg havde tegnet det på papir med min venstre fod. Jeg har bare nappet WP-temaet "Daydreams", som helt sikkert ikke kunne være lavet med min venstre fod. Det står på min todo at finde et lidt pænere topbillede..

Motion og arbejde

Kan tilsyneladende godt kombineres. Se bare ham her. Det kan være det er svaret på mine kaffebønner, for jeg savner mine 15 km om dagen på cykel.

Hi-tech strømere

Man bliver ikke ligefrem stolt af at være dansker når man læser det her. Noget tyder på at nymodens teknologi (10 år gammelt) som iMac G3'ere er røget helt forbi politigården.
Udgiv indhold