Jeg har lige læst Nynnes dagbog. Og skreget af grin. Den er intet mindre end fantastisk. Jeg hæftede mig særligt ved Nynnes evne til at lave geniale lister over forskellige ting, så det kopierede jeg straks. Her er min liste over de 10 værste scenarier om morgenen. Jeg er ret vild med listekonceptet, så der kommer sikkert flere her på siden.

  1. At vågne op med hovedet i en pizza. Med gorgonzola.
  2. At vågne op i samme seng som Anja Andersen.
  3. At vågne op og opdage at min garderobe er blevet skiftet ud med Anja Andersens.
  4. At vågne op og opdage at 60% af mit tøj er købt i Føtex.
  5. At vågne op og opdage at Millie fra Biva har fået lov til at indrette min lejlighed.
  6. At vågne op med den permanent jeg havde i 1987.
  7. At vågne op og komme i tanke om at jeg drak 27 små grå aftenen før.
  8. At vågne op og læse i avisen at Mogens Camre er den nye nyhedsoplæser på TVA.
  9. At vågne op og opdage Jyllandsposten på min dørmåtte. På et årsabonnement.
  10. At vågne op og opdage at min harddisk er blevet byttet ud med Flemming Oppfeldts.