En ubehagelig film

apr 17 2007
Maria og jeg så Al Gores film An Inconvenient Truth her til aften. Det er en vældigt amerikansk film, men manden har et budskab. En film jeg ikke er ked af at jeg missede i biografen, men bestemt værd at se. Det meste af filmens tid går med at Al Gore forsøger at råbe folk op med meget foruroligende grafer og billeder af smeltende poler og druknende isbjørne. Og det gør han nu meget godt. Jeg er af den fordomsfulde opfattelse at amerikanere som flest ikke ved hvilken ende af en sparepære der vender op, så de har brug for at blive rusket. Men de har vi andre sgu' nok også. Det er svært at forstå at der stadig findes folk der tror at global opvarmning er lige så opblæst som Y2K. Jeg føler jeg må gøre noget.. Jeg lover hermed at jeg ikke køber en SUV og at jeg skruer ned for mit airconditionanlæg. Nej, seriøst. Jeg cykler til arbejde (næsten) resten af året.

Kommentarer

Hvis du er mere til "behagelige film", så er de sidste 20 minutter af Happy Feet lidt i samme genre. :-)

Haha! Ja, det har du ret i, Flemming. Den er nu ret sød. Og det er nok nemmere at lære pingviner at danse end at overbevise amerikanerne om at de forurener for meget.

Tilføj kommentar