I det hele taget

I kategorien tossede væddemål

maj 14 2008
Må det seneste jeg har lavet indgå. Det er min kollega Hr. Blim (som synes at være min kollega uanset om jeg har skiftet job) og jeg der har væddet om følgende: Jeg ryger ikke fra tirsdag i denne uge til fredag midnat. Kim er ikke lummer i samme periode. Selvom man skulle tro jeg var født til at ryge, så god som jeg er til det, så tror jeg faktisk at det er mest naturstridigt for Kim ikke at være lummer. Jeg ser frem til at indkassere en middag på Sticks and Sushi.

Det er ikke til at se det....

jan 17 2008
Men jeg har skiftet webhotel.. Af samme grund som hr. Blim har jeg måttet finde mig et sted at have mine filer.

Tankevækkende billeder

jan 15 2008
De her billeder er ret fede.

20 år uden sprut?

jan 4 2008
Jeg har aldrig været hverken ked af eller utilbøjelig til at drikke et par øl ved enhver given lejlighed. Men det sidste års tid har jeg fået værre og værre tømmermænd. For et år siden fik jeg - måske hver 10. gang - onde, onde tømmermænd der tvang mig til at være lige i nærheden af noget jeg kunne kaste op i. På kun et år er det så blevet til hver eneste gang. Det er faktisk så slemt nu at jeg nærmest ikke gider at drikke alkohol mere. Jo, jeg kan da godt drikke en halv øl, men allerede ved 2 flaskeøl leger jeg med skæbnen.

Nuttet Pony

dec 4 2007

Nu når jeg har genoplivet min weblog skal mit publikum da heller ikke snydes for et billede af min efterhånden ret store hund.

Pendleri

dec 4 2007
Det hus vi er flyttet i ligger i Hillerød. Der er dejligt i Nordsjælland - grønt, smukt og god plads. Der er bare lige det med at det tager lidt længere at komme på arbejde end den tid jeg før brugte på at flå gennem traffikken fra Nørrebro til Sydhavnen på Cykel. Jeg har godt nok en bil, men jeg har slet, slet ikke tålmodighed til at sidde i en kø. Der går ikke meget mere end 10 minutter før jeg har lyst til at slå samtlige med- og modbillister ihjel, så min puls er langt over hvad den bør være når jeg sidder bag rettet. Jeg må altså tage toget.

Jeg er ikke død

nov 22 2007
Og jeg har tænkt mig at jeg endnu en gang skal til at genoplive min weblog. Jeg kunne jo for eksempel skrive om at jeg har fået en hund. Eller er flyttet i hus.

Når man bedre kan se

maj 10 2007
Da jeg havde været nede og hente mine nye briller her til morgen var verden pludselig anderledes tydelig.

En ubehagelig film

apr 17 2007
Maria og jeg så Al Gores film An Inconvenient Truth her til aften. Det er en vældigt amerikansk film, men manden har et budskab. En film jeg ikke er ked af at jeg missede i biografen, men bestemt værd at se. Det meste af filmens tid går med at Al Gore forsøger at råbe folk op med meget foruroligende grafer og billeder af smeltende poler og druknende isbjørne. Og det gør han nu meget godt.

Blindskrift

mar 28 2007
Jeg har været på kursus i blindskrift, eller 10-fingersystemet i de sidste to uger. Det var meget, meget kedeligt. Fair nok, underviseren advarede os allerede første dag om at det ville blive kedeligt, men at det var det der skulle til. Men det gør det ikke mindre sygt at sidde og se på en skærm mens man hører en stemme sige hvilke bogstaver man skal trykke på.. Nå, men i virkeligheden skrev jeg OK hurtigt i forvejen, men på den helt forkerte måde.

Sider