xoc.dk

Forsiden
Camillas sider
Det mener jeg!
Ting jeg er stolt af
Det danske sprog
Om xoc.dk
Webdesign
Dårligt webdesign
MSPaint
Links
Freebord
Rollespilscitater


For os der bor i bjergløse og, for det meste, sneløse Danmark, er der ikke meget håb om at stå på snowboard andet end i udlandet. Det er der vist ikke noget at gøre ved, men jeg har opdaget Freebordet, som er svaret på vores bønner om mere tid på snowboard.

Jeg har ikke hørt om andre i Danmark der står på freebord men hvis du gør, så send endelig en mail så vi kan stå sammen.

Et freebord er en slags skateboard med 6 hjul. Der er 4 hjul der, selvom de er lidt større end normalt, ligner dem på et skateboard og så er der hjulene i midten der gør hele forskellen. De fungerer lidt som hjulene på en indkøbsvogn, de kan altså køre hele vejen rundt om sig selv. De sidder lidt lavere end de fire "almindelige" hjul og skal simulere basen på et snowboard.

Det er meningen at man skal køre ned af en bakke og ved at svinge og holde den kant af brættet der vender op af bakke mod jorden kan man opnå den glidende fornemmelse man har på et snowboard.

Jeg er endnu ikke særligt god til at stå på mit bræt, men det kommer nok. Det er bestemt ikke som at stå på et skateboard, for man falder af brættet i en hulens fart hvis man ikke holder en kant i jorden hele tiden. Dette gør også, at det er svært at generere fart ved at have den ene fod på brættet og skubbe fra med den anden. Det kan dog lade sig gøre, hvis man placerer den fod man har på brættet yderst mod kanten og på den måde sørger for at have en "kant" mod jorden.

One of the problems of taking things apart and seeing how they work - supposing you're trying to find out how a cat works--you take that cat apart to see how it works, what you've got in your hands is a non-working cat. The cat wasn't a sort of clunky mechanism that was susceptible to our available tools of analysis.
- Douglas Adams -


Camilla Krag Jensen
camilla(a)xoc.dk
Senest ændret for virkelig lang tid siden